Winnie og Eigil Mølsgaard har siden 2006 lejet Turebyholm Slot, som parret har indrettet med bl.a. moderne møbler. Lænestolene og sofabordet er fra Georgetti, lampen er fra Paustian.
Art Deco, moderne møbeldesign og 1700-tals lysekroner danner rammen om indretningen på Turebyholm Slot på Sydsjælland.
Det var i dette kabinet kongen overnattede, når han besøgte Turebyholm. De håndmalede silketapeter er importeret fra Kina. Ovnnichen med tilhørende ovn fra slutningen af 1800-tallet er blevet marmoreret i limfarve.
Der er noget ganske særligt ved at bo i en flere hundrede år gammel bygning, for man kan virkelig mærke historiens vingesus, fortælle Winnie Mølsgaard om Turebyholm Slot, hvor hun sammen med sin mand Eigil driver virksomheden Genese, der producerer organiske kosttilskud.
Slottet der gennemgik en total renovering for snart 10 år siden er indrettet med respekt for arkitekturen ved at mikse art deco og moderne italiensk møbeldesign med antikviteter, håndmalede silketapeter og originale lysekroner.
Winnie Mølsgaard om hvad hun bedst kan lide ved slottet:
- At det er renoveret med organiske materialer som passer ind i min tankegang, som går imod syntetiske og uorganiske materialer.
Arkitekten bag Turebyholm opført i 1754 var hofartikekt Nikolai (Niels) Eigtved.
Turebyholm gennemgik i 1999 – 2000 en omfattende restaurering for hvilken restaureringsarkitekt Bente Lange modtog den anerkendte æresmedalje fra Europa Nostra – en europæisk paraplyorganisation for 2000 kulturarvsforeninger, hvis formål det er at fremme Europas kulturarv.
Turebyholm Slot er ejet af greve Christian Moltke, Bregentved Gods, der er arving efter dets oprindelige ejer, Frederiks d. V´s hofmarskal Adam Gottlob Moltke.
Kælderen
Her mødes hvidkalkede vægge i runde hjørner, hvilket giver rummet karakter af et fint skrin, og spejle på hver pille reflekterer vinduerne overfor.
Kilde
Alt for damerne 52/2009