Hvad menes der med organisk?
Med ”organisk” menes stoffer som er naturidentiske, som stammer fra planter eller dyr.
Hvorfor vælge naturens vitaminer?
Vi er gennem hele vor udviklingshistorie vænnet til naturens vitaminer fra kosten, men derimod ikke til syntetiske vitaminer.
Naturens vitaminer har normalt en bedre optagelighed i kroppen end syntetiske (racemiske). Andelen varierer fra vitamin til vitamin. Mest overbevisende ses det hos E-vitamin, hvor undersøgelser har vist 36% bedre optagelighed af naturligt E-vitamin. Uofficielt menes dette tal at være på hele 50% i forhold til syntetisk (racemisk) E-vitamin.
Hvorfor vælge organisk bundne mineraler?
Da mennesker ikke er i stand til at udnytte rene grundstoffer særlig godt, skal det bindes til et bærestof for at optages i kroppen. Et organisk mineral betyder i denne forbindelse, at mineralet er bundet til et stof fra dyre- eller planteriget. Organisk bundne mineraler har en bedre optagelighed i kroppen end u-organiske. Metaller bundet til frugtsyrer er som hovedregel en god kombination, og undersøgelser har da også vist, at f.eks. calcium har den højeste optagelighed, når det er bundet til citronsyre – altså når det tages i form af calciumcitrat.
Hvorfor skal jeg tage så mange tabletter?
Det skyldes at den samme mængde mineraler fylder mere, når de er organisk bundne, end hvis de findes som uorganiske forbindelser. For at undgå at tabletterne bliver for store og dermed umulige at synke, har vi måtte fordele dagsdosis over flere tabletter.
Hvad menes der med antarktisk ren fiskeolie?
Antarktisk ren fiskeolie stammer fra fisk fanget ud for antarktis. Olien indeholder ikke over 40% Omega 3 fedtsyrer. Det er kun koncentrerede fiskeolieprodukter, som indeholder over 40% omega 3-fedtsyrer.
Fisk indeholder også en mindre mængde af andre omega-fedtsyrer. Dette forhold vil afspejles i naturens fiskeolie, som derfor også vil rumme omega 6, 7 og 9 fedtsyrer.
Antarktisk ren fiskeolie er ikke kemisk ændret.
Er der syreneutral C-vitamin i OsForte og MultiForte?
Der er C-vitamin i form af ascorbinsyre i vores produkter, hvilket isoleret set ikke er syreneutralt. Alligevel vil C-vitaminets syrevirkning i kroppen neutraliseres af den mængde calcium der er i præparaterne.